SENESTE NYT august 2018


Rigtig god sensommer til alle.

Dette sommer-retreat har for mig kredset omkring én primær erkendelse: at vi i vores inderste væsen ER kærlighed - og det har skabt momentum for klare og skærpede indsigter i hvad sand embodiment indebærer.

En morgen skrev jeg digtet Birthing the Body of Love som man kan læse under LÆS, LYT og SE, under DIGTE og BILLEDER.
   Birthing the Body of Love udtrykker essensen af den bevægelse som har fundet sted, ikke blot denne sommer, men gennem de seneste års gennemsigtiggørelse. Digtet er en slags kulmination, som på samme tid er en afslutning og en ny begyndelse. Det har affødt en ny titel til hjemmesiden: Conscious Heart Embodiment.

Sand embodiment begynder hvor identifikation med kroppen og sindet forsvinder. Her opdages kærligheden som den er i sig selv - før den falder ud i ego'ets delte og adskillende perspektiv. I det inderste er kærligheden både stille og dynamisk. Dens impuls er at ophæve alle sindets forestillinger om at være adskilt fra Kilden. Kærligheden har derved sin egen intention, og vi mennesker har en særlig mulighed for at bringe os i alignment med denne intention, gennem hjertets commitment. Et sådant commitment er rodfæstet i den dybe stilhed og afslapning inderst i vores væsen, og i en villighed til at tage fuldt ansvar for alt hvad vi møder i os selv, både lyset og skyggerne.

Kærlighedens egen intention, sammen med vores menneskelige respons i form af helhjertet commitment, skaber tilsammen grundlaget for embodiment og sand manifestation.

Kun kærligheden kan heale det split mellem ånd og stof som har hersket i årtusinder og skabt fremmedgørelse, ikke bare fra vores krop som udtryk for kærlighed, men også fra Jorden. At være til tjeneste for kærlighedens impuls er - som jeg oplever det - vores egentlige og dybeste formål i livet, uanset hvad vores virke er. Jeg kender ingen større udfordring - og ingen større glæde.

Alle kurser og åbne aftener er en invitation til at udforske hvad sand embodiment af vågen kærlighed indebærer og hvordan det udtrykker sig i hver af os.

I øvrigt er der nu også under LÆS, LYT og SE nye VIDEOER med titlerne:
Knowing Yourself As Love, samt Death and the Art of Living.

Kærlig hilsen
Madhurima


Øvrige aktiviteter:
Med start mandag den 21. august og derefter HVER mandag året ud er der fortsat en åben gruppe der mødes til Conscious Heart Komsammen kl. 17.00-18.45 hos Elise Brøchner i Klampenborg, for at lytte til og udveksle fra det inderste. Alle er velkomne enten som committede deltagere eller som drop-in. Hvis du vil vide mere kan du sende en mail til Karen Lyhne som er koordinator for gruppen på karen@lyhnemail.com

 

                       ___________________________________________

 

 

                        TIDLIGERE SENESTE NYT

 

SENESTE NYT januar 2018

 
Rigtig godt og glædeligt nytår til alle!

Der er nu gået et år siden vi flyttede fra centeret på Christianshavn. For mig personligt har det været et år med langt mere tid til fordybelse og retreat. Udåndingen af den impuls og energi som manifesterede centeret har været både nødvendig og gunstig. Jeg oplever nu et frugtsommeligt interval ligesom det interval der er efter hver udånding lige før en ny indånding.

Det lys der opstår ud af det rene mørke afstedkommer i hjertet en dyb taknemlighed og et ønske om at skabe rum som på bedste måde tjener menneskers opvågningsproces. Dette ønske er i grunden ikke forskelligt fra det ønske der har været hele vejen igennem, men det opstår nu i ny vågenhed.

Hvordan de nye spirer som rører på sig i dette interval vil tage form, kan endnu ikke vides. Men det kan vides, at kun det som udspringer i klar resonans med det inderste er reelt befriende. Det er netop i dansen mellem at give slip og give form at man bevæger sig på  "det kosmiske beat".

Ønsket om at skabe rum der tjener hjertets opvågning, også konkrete rum, deler jeg fortsat med Elise Brøchner. Vi mødes jævnligt omkring de kreative impulser som umiskendeligt bevæger sig på de indre planer. Vi har talt om, at det vil være dejligt at leje os ind i et eksisterende sted, der er mere i overensstemmelse med den æstetik som Conscious Heart står for.
Elise vil sammen med andre begynde at kigge efter egnede lokaler der er mulige at leje på dags- og aftenbasis. Hvis man har input eller på anden måde kunne have lyst til at være med, kan man henvende sig til Elise på elise@autentisklederskab.dk

Kærlig hilsen
Madhurima

                  ________________________________

     

SENESTE NYT oktober 2017


Når kærlighed bliver stilhed og stilhed bliver kærlighed,
da tilintetgør stilheden alt det uvirkelige
og afdækker kærligheden som vores fælles grund i enheden.


Stilhedens Dybere Dimensioner
er titlen på det nye kursusprogram for første halvår 2018 som man nu kan læse mere om under KURSER.

Uanset titel, så drejer det sig om at vågne som kærlighed og at opdage, at det er det samme som at vågne til den fællesbevidste grund af enhed.

Mit anliggende for Conscious Heart er deraf naturligt et kollektivt anliggende i dybeste forstand. Det er en invitation til alle der er interesserede i at komme til en mere gennemtrængende forståelse af hvad sand menneskelig modning indebærer.

Den illusoriske drøm om at være adskilt fra Kilden er roden til al konflikt og lidelse. Eet er at forstå dette på et mentalt plan. Noget ganske andet er som bekendt at lade denne forståelse gennemtrænge hjertet og kroppen og hele ens liv så det bliver en eksistentiel levet erfaring.
  Vores tidsalder rummer ikke blot en særlig evolutionær mulighed for at flere mennesker vågner af adskilthedens illusion. Den er samtidig en nødvendighed for Kloden og for alt liv. Nødvendigheden er både en sand alvor og en sand glæde.
   For er det ikke netop når vi ikke længere kan undslippe virkeligheden ,at det fragmenterende sind bringes til ophør og vi kommer fuldt tilstede? Er det ikke netop først da vi opdager hvad det vil sige at være totalt i live? At være så fuldt i live, at vi i taknemlighed kan sige: nu kan jeg dø.

Det er muligt at opløse vores statiske opfattelser af os selv og hinanden og livet og universet. Det fordrer blot, at vi i ubetinget åbenhed tør stille os selv disse spørgsmål uden at referere til vores kendte selvs identitet. Og at vi tør lytte.

Som levende bevidsthed. Som levende hjerte. Som levende krop og vågne sanser.
Der danser stilhedens levende dans.

Kærlig hilsen
Madhurima

      ___________________________________________________________________

 

 

SENESTE NYT maj 2017


Conscious Heart
går nu ind i en ny fase, hvor udgangspunktet er den direkte forbindelse med det vi ER. Det betyder, at vi indtager vores naturlige ståsted i dette: der er ikke noget "hinsides" at stræbe efter; der er ikke noget "bag om" at lede efter; der er ikke noget mål at projicere ud i en forestillet fremtid. Der er, derimod, en invitation til at åbne sig fuldt ud for nu'et som det er, og til at erfare hvordan det Levende da konstant viser vej, indefra og ud.

I en vis forstand kan det synes modstridende at skrive noget om det direkte, da enhver konceptualisering jo netop er indirekte. Det er i denne forståelse at jeg nu skriver, i håb om at ordene kan pege i retning af hvad mit fremadrettede virke vil centrere sig om, og hvad det dybest set tjener.

Det Levende er ikke et abstrakt "andet". Det er det vi som ren væren er. At vide af dette er kærlighed. Ikke den form for kærlighed som vi i det betingede selv forbinder med "en anden", men sådan som kærligheden er i sig selv, aldrig adskilt fra den rene viden af væren. Disse tre, Being-Loving-Knowing, er inderst inde uadskilleligt sammenhængende.

Vores sande natur drejer sig ikke om hvem vi er, men om hvad vi er. Det som er det fælles, det grundlæggende fundament i vores dybeste væsen. Når flere samtidigt genkender dette, skabes der resonans og momentum i den kollektive bevidsthed, et ”gearskifte" ind i en højere frekvens, hvor ægte kommunion kan indtræffe. I dette befriende fællesskab kan åndens kraft komme i flow, og røre og transformere de enkelte på måder som det kan være vanskeligt at opnå alene. Optagetheden af de personlige processer viger momentant til fordel for et højere fællesbevidst "vi", hvor oplevelsen af enhed overstråler oplevelsen af adskilthed.
  Personlige processer er naturligvis stadig inkluderet i dette skift, men de ses nu i et nyt lys og perspektiv – som udtryk for en kreativt integrerende embodiment af ens individualitet i en langt større helhed, eller man kunne sige: som en celle i et større kærligt intelligent væsen.

For at det kollektive samspil kan få de bedste betingelser, må den enkelte have en solid forankring og centrering i sin egen væren. Det er helt nødvendigt at styrke evnen til at navigere ud fra egen rygrad og naturlige ståsted. Medmindre man er fæstnet til sin dybeste natur, giver det ingensomhelst mening at "prøve" at slippe de kendte referencepunkter. Det kan man ganske enkelt ikke. Det er ikke muligt at komme ud over sig selv i kraft af sig selv.

Det afgørende er, at man bringer sig i resonans med den rene ånd. Der er derfor en naturlig tiltrækning til at være i selskab med en, der i essensen er vågen. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at overgivelse aldrig kan ske til "en anden", men alene til ens dybeste natur. Det er således selve resonansen med den vågne essens det handler om. For at kunne følge sin egen levende tråd i denne resonans er det væsentligt, at man har modet til ubetinget åben inquiry. Kun derved kan ens egen flamme lyse og skabe klar retning i det åbne rum.

Når den kærlighed vi mennesker udveksler med hinanden bliver befriet for polarisering og selvbeskyttelse - ved at vi genkender at vi alle inderst ER kærlighed - så tør vi slippe dybereliggende identifikationer og lade os selv "falde" gennem dybere lag af væren.
Og da er grunden beredt til, at den evolutionære impuls kan skabe nye spor og nye former for befriende ægte fællesskaber.

Selv om kærlighedens ekspansion og åbenbaring af større sammenhænge altid vil være udfordrende for det kendte selvs holdepunkter, så vil forankringen i ens væsens dyb forvandle enhver fortvivlelse til en ny forsonende overgivelse. Gennem en vedholdende væren tro mod essensen uanset hvad det afstedkommer, får man et stadigt stærkere fodfæste i det der aldrig kommer og går, i den urokkelige ro og stilhed i det inderste. Her bortfalder enhver søgen og erstattes af den vågne meningsfylde der kommer af at være fuldt deltagende i Det Levende

Kærlig hilsen
Madhurima

   

                       ________________________________________________________________________________  

 

SENESTE NYT december 2016

 
Center for Conscious Heart
er gået på vingerne idet vi er flyttet fra de smukke lokaler på Christianshavn, og essensen af det som centeret har krystalliseret lever nu videre i åbent hjerterum. Jeg vil gerne sige en inderlig tak til alle de mennesker der har deltaget i hele center-bevægelsen og bragt det hertil, både i form af konkret praktisk hjælp og i form af deltagelse i kurser og arrangementer.
Som tidligere nævnt vil jeg nu gå mere i retreat og fordybelse i perioden frem til sommeren 2017, således at der i foråret afholdes færre kurser og åbne aftener.

Jeg har desuden mærket en indre nødvendighed af at give tid til at lade centeret ånde helt ud. At søge at etablere et nyt sted direkte i kølvandet på det gamle ville ikke være befordrende for de dybere indre slip af kendte tankeformer omkring et center og hvad det skal ”give”. Mange af de mennesker der har udtrykt interesse for at skabe et nyt kollektivt båret center har ligeledes erkendt, at det er vigtigt at have fuld opmærksomhed på selve tempel-ånden og den inderste hensigt om at vågne, og at det derfor endnu ikke er hensigtsmæssigt at blande nye aktiviteter, drømme og visioner ind i det.
Af denne grund har Elise og centergruppen, i samråd med mig, besluttet at indstille processen omkring at finde et nyt sted, indtil videre i perioden frem til sommeren 2017.

Ønsket i mennesker om at mødes i fællesskab og dele kærligheden til det inderste med hinanden, er imidlertid stadig levende. Derfor har Elise og team taget initiativ til at invitere alle interesserede til at mødes en gang om måneden det første halvår 2017, for at meditere sammen og udveksle gennem inquiry og åbne dialoger.
Hvis man ønsker at være med kan man skrive til Elise på elise@broechner.biz og Karen Lyhne, som koordinerer møderne, på karen@lyhnemail.com

Selv om der, helt naturligt, har været udtrykt tabsfølelser ved at lade centeret i sin nuværende form falde bort, lyser glæden ved at mærke tilliden til den organiske proces igennem; der må være en fuld udånding før der kan komme en ny frisk indånding. Dette interval mellem død og ny fødsel er – når man lytter vågent – både nødvendigt og gunstigt.

Når en kendt form forsvinder er det altid en kærkommen anledning til at vide af det der aldrig kommer og går og tage det helt ”til sig”. Det er en glæde at mærke hvordan flere og flere opdager, at den levende strøm som vi sammen deltager i ikke er et sted, men et åbent felt der sanses direkte med hjertet og kroppen. I denne større modenhed og forståelse af hvad det dybest set handler om, giver det sand mening fortsat at mødes også i det konkrete.

Det er alene i kraft af hvert enkelt menneskes commitment og kærlighed til det inderste, at det bliver muligt at skabe former der direkte afspejler og understøtter det vågnende kærlighedsflow. Hvordan det vil manifestere sig i konkret form kan ingen vide. Det er lige præcis denne ikke-vidende tillidsfulde åbenhed der er det forfriskende ved den organiske bevægelse der nu foregår 

Kærlig hilsen
Madhurima

 

           _______________________________________________________________________________

 

Oktober 2016

 

Det er i sensommeren blevet klart, at jeg efter udflytningen fra centeret på Christianshavn midt i december vil lade der være en periode med forenkling, retreat og fordybelse.

I det første halvår af 2017 vil der derfor være kun få aktiviteter. Der vil være et eksternat kursus i København i februar, samt to stilheds-retreats i Maribo, et i april og et i juni.
Herudover vil der være fire åbne aftener i løbet af foråret.

Bemærk: Retreat’et i april i Italien er af samme grund flyttet tilbage til Danmark. Det står fortsat åbent at der på sigt kunne være en naturlig bevægelse ift at holde retreats i Italien.

På www.consciousheart.dk kan du finde nærmere info om de enkelte kurser og kursussteder. Der er nu åbent for tilmelding til både kurser og åbne aftener.

Angående det nye center kan du læse om processen under SENESTE NYT september, herunder.

Kærlig hilsen
Madhurima

       _______________________________________________________________________________

 

September 2016


Den 21. august blev der afholdt et åbent møde for at undersøge interessen for at etablere et nyt Center for Conscious Heart, med Elise som ny centerleder og mig selv som spirituel leder.

Mødet viste tydeligt, at der i det kollektive felt er et dybt følt ønske om at etablere et nyt center i København. Det var en særlig glæde at mærke menneskers oprigtige intention om at skabe et sted der er i svingning med den grundlæggende Væren.

Efter mødet har Elise taget initiativ til at invitere en gruppe af de mennesker, som har udtrykt konkrete ønsker om at bidrage, til en dialog om det videre forløb. Gruppens opgave er at udforske skabelsen af et nyt Center for Conscious Heart og at løse nogle primære opgaver her og nu: at finde et passende lejemål, og at organisere et arbejdsfællesskab af mennesker som ønsker at indgå i en sammenhæng hvor det forenende element er grundklangen i consciousheart-feltet. 

I løbet af efteråret vil mit website www.consciousheart.dk ændre navn til www.madhurima.dk, idet der etableres et nyt særskilt website for centeret som administreres af Elise og team, og som kommer til at hedde www.centerforconsciousheart.dk

Konceptet og domænenavnet Conscious Heart vil fortsat være knyttet til mig, og således udtrykker det nye domænenavn centerforconsciousheart.dk den direkte forbindelse og samklang med mig. Jeg har modtaget mange responser fra mennesker der udtrykker, at min undervisning og den ”teaching” der strømmer gennem mig er det primære, fordi den for dem udgør fundamentet og den rene grundklang i feltet. Derfor er jeg også fortsat den spirituelle leder af Center for Conscious Heart, og der vil naturligvis være direkte links og levende flow mellem de to websites.

Hvornår det nye center vil manifestere sig står endnu åbent. For at det kan være en organisk og glædelig skabelsesproces for de mennesker der involverer sig, er det godt at det får den tid det skal have, så alt kan stå så klart som muligt inden der kommer et konkret sted. Det er derfor på nuværende tidspunkt mest sandsynligt, at der bliver en overgangsfase fra midten af december 2016 hvor vi flytter fra centeret på Christianshavn. Inventaret fra centeret vil da blive opmagasineret, og mine kurser og åbne aftener vil i en periode foregå i lejede lokaler.

I begyndelsen af oktober vil der blive udsendt nyhedsbrev om kursusprogrammet for foråret 2017 og åbnet for tilmelding på www.consciousheart.dk

Der arbejdes på at etablere en ny database af mennesker som er interesserede i at følge med i og støtte op omkring det nye center.  Hvis man ikke allerede er på denne mailing-liste, men ønsker at komme på, kan man skrive til koordinator@centerforconsciousheart.dk

Hvis man ønsker at være med i skabelsesprocessen omkring etableringen af det nye center kan man henvende sig til Elise på hendes nye adresse elise@centerforconsciousheart.dk

 

I glæde og kærlighed, 
Madhurima

                   ________________________________________________________________________

 

Juni 2016


Som bekendtgjort i nyhedsbrevet i marts træder jeg i indeværende år ud som ansvarlig centerleder, og center-lejligheden på Christianshavn er opsagt til udflytning midt december 2016.

Siden denne beslutning blev taget er der sket en ny og meget glædelig udvikling. En helt frisk tanke blev undfanget i et møde med Elise Brøchner, om at Center for Conscious Heart kunne genopstå i en ny form, på et nyt sted i København. Tanken opstod spontant og overraskende for os begge, og glæden ved denne tanke har varet ved lige siden.

Elise har meldt klart ud, at hun vil påtage sig det konkrete ansvar som centerleder, under forudsætning af at jeg fortsat er den spirituelle leder af centeret og consciousheart. Det kan jeg sige et klart ja til.

Intentionen er at centeret skal danne ramme for det fællesskab der opstår, når mennesker mødes i en fælles dedikation til sandhed. Og for kreativt at skabe samværsformer der understøtter det levende flow. 
   Hvad det rent praktiske angår har Elise udtrykt, at hun er parat til at påtage sig det ledelsesmæssige såvel som det økonomiske ansvar for centeret, med den klare hensigt at det skal være selvbærende både økonomisk og praktisk; økonomisk gennem indtægter fra udlejning af de nye kursus- og sessionslokaler (fra mig, Elise og andre der er i svingning med consciousheart), gennem kontingent som giver adgang til meditation på centeret i dagligdagen i den udstrækning der er interesse for det, samt andre kreative tiltag; og praktisk gennem mennesker der ønsker at bidrage med frivillig arbejdskraft til f.eks. rengøring og værtsfunktioner - sådan som det allerede er tilfældet på det nuværende center.

Vi vil gerne invitere alle, der er interesserede i centerets fortsatte og fornyede eksistens, til et åbent centermøde søndag den 21. august kl 19.
Mødet finder sted på centeret i Strandgade.

På denne aften vil vi sammen lytte ind i, om der er kollektive kræfter der ønsker at virkeliggøre intentionen.  Alle er velkomne til at være med-skabere i denne proces, i form af ønsker og ideer til hvordan centeret kan blive bære- og levedygtigt.

Tilmelding til denne aften til Punit på coordinator@consciousheart.dk

Man kan desuden skrive til Elise på elise@broechner.biz


Bedste sommerhilsener,
Madhurima

 
  __
____________________________________________________________________

 

Marts 2016

Om nye bevægelser for centeret og consciousheart 

Om centerets fødsel og udfoldelse 
Jeg vil starte med et kort tilbageblik: 
Da impulsen til at skabe et center opstod i foråret 2012, kom den bag på mig. Jeg havde indtil da ikke på noget tidspunkt haft tanken om at etablere et center. Jeg havde tværtimod følt, at det svingede godt at være ”et omrejsende tempel”. 

Men impulsen var så klar og insisterende, at den ikke var til at overhøre. Det var derfor både en glæde og en indre nødvendighed at sætte det i værk. Sammen med mange gode mennesker der responderede på impulsen, fandt vi et smukt sted på Christianshavn og flyttede ind juni 2013. I de snart tre år der er gået sidenhen har der været et stabilt og fordybende flow, og det har krystalliseret en større vågenhed og umiddelbarhed i in-tuningen, når vi mødes. 

Indre og ydre skift 
I sommeren 2015 skete der for mig et indre skift, et fald, et dybt slip. Jeg vidste intuitivt, at det ville få følgevirkninger i det konkrete, men ikke hvilke. Kort tid efter var det som om centeret ”faldt af mig”. Det var ligeså overraskende som da impulsen til at manifestere centeret opstod. I løbet af efteråret blev det klart, at jeg skulle træde ud som personligt ansvarlig center-holder. 

Uanset hvor smukt her er, og uanset hvor mange gode mennesker der kommer og bidrager med praktisk hjælp, så kunne jeg nu se, at det ville binde min bevidsthed og energi på en uhensigtsmæssig måde fortsat at stå som centerleder og ansvarlig. Som mange der var med til stormødet 24. januar allerede ved, så har det stået åbent om der var kollektive kræfter der ønskede at tage over - og om det var det der skulle ske. Det har vist sig, at det mest gunstige for den nye fase er at give helt slip på stedet. Derfor har jeg indgivet en opsigelse af lejemålet, til udflytning inden årets udgang. Det sidste kursus her på stedet vil således blive afholdt den 2.-4. december. 

Ligeså naturligt det har været at skabe centeret, ligeså naturligt er det nu at lade den levende strøm absorbere det, i kærlighed til sandhed. Som en ven udtrykte det: det er ligesom at sætte en smuk blomst ud på floden. I forvisning om at uanset hvad der sker, er essensen i de bedste hænder.

At lade komme og lade gå 
Det får mig til at tænke på den første nat jeg sov her, og den første morgen jeg stod op til fuglesang fra det store kastanietræ i gården. Mens jeg sad der i glæden over denne nye manifestation, var der en stemme indeni der sagde: now be full-on, and remember everything is impermanent. 

Som sådan har jeg fra første dag vidst af ikke at skabe en binding til stedet. At lade former komme og lade dem gå har været - og er fortsat - en primær orientering. Fordi det udpeger det der aldrig kommer og aldrig går. 

Denne viden af altings forgængelighed gør nu’et ganske særligt berørende. Og vågenheden lysende. Det er i tillid til dette, at jeg nu med glæde kan lade centeret gå. Det har været en smuk rede, og nu er det tid at forlade reden og gå på vingerne. 

Jeg er dedikeret til at lade denne sidste fase på centeret blive en fejring af det som det hele handler om: vores sande natur, det inderste hjerte i alt, det der aldrig kommer og går. 

Det der flyder videre….. 
Mange har spurgt hvad den nye bevægelse betyder for mit virke. Til det kan jeg svare: Det er fortsat en glæde og tilfredsstillelse for mig at dele genkendelsen og kærligheden til det inderste med alle der ønsker at vågne. 

For at give befrielsens flow de allerbedste betingelser, vil der fremover være flere retreats hvor der er mere tid og rum til at lade de dybere lag af adskillelse blive gennemsigtige, så en større embodiment af frihed kan finde sted. 

Udover retreats i Maribo, vil jeg fra 2017 også afholde retreats i Norditalien, på et nyt og smukt sted der er ved at blive bygget, oppe i bjergene, en times kørsel fra Milano. 

Desuden vil der fortsat være eksternat-kurser og åbne aftener i København. Endvidere er jeg åben for hvad der måtte opstå spontant af arrangementer og møder undervejs. 

Man kan finde program for efteråret 2016, samt datoer for retreats forår 2017 under KURSER her på www.consciousheart.dk