Genkendelsens Glæde

Fem-dages retreat

 

Velsignede tomhed der lyser
som ren intimitet i alting.

Vores sande natur er mere fundamental end alle oplevelser og fænomener som kommer og går.

Stående i lyset af vores sande natur bliver der vendt op og ned på den grundlæggende antagelse i det adskilte selv: at kroppen og hele den fysiske dimension er 'solid', og at den rene bevidsthed er 'luftig' og flygtig. I klarheden ses det, at det er lige omvendt. Intet er mere solidt end vores værens Kilde.

Sålænge vi lever gennem det adskilte selvs perspektiv er vi dybest set uden rødder; vi er i en konstant søgen efter at finde forløsning fra den spænding der ligger i selve perceptionen af at være adskilt, i form af en ubestemmelig rastløshed eller en underliggende ængstelse for tab og død og alt det som kan ske.

Når vi lader Stilheden absorbere den forestillede adskillelse mellem os selv og det vi oplever viser det sig, at alt inderst inde er Kærlighed. Sådan som Kærligheden er i sig selv: ubundet af det der fødes og dør, og derved evigt befriende.

Således er der en vej. Ikke en vej man 'går på' som én der er adskilt fra selve vejen, men en vej som vises én indefra og ud idet man går.

At tilslutte sig - og vælge at bo i - det Inderste man ved af, er en konstant overgivelse, en ofren af det som ikke er i alignment med den inderste Enhed. Gennem tomhændet åbenhed giver man plads for det man så glædeligt har genkendt og giver det bolig.

..........

Kroppens naturlige bevægelsesflow er en central og integreret del af undervisningen. Vågenhed i sanserne. Åbenhed i følelserne. Klarhed og stilhed i det mentale. Disse er tilsammen afgørende for fuld embodiment.

 


Tider:Onsdag d. 10.april. - søndag d. 14. april. 2019,
Start onsdag kl. 11, slut søndag kl. 15
Underviser: Madhurima
Sted:Inspirationscenteret Maribo, Hunseby Kirkevej 13, 4930 Maribo   (se på kort)
Pris:6700 kr. Prisen er for indkvartering på dobbeltværelse. Enkeltværelse kan ønskes mod ekstra betaling.
Depositum:0 kr.