Lad der være kærlighed

5-dages retreat i Maribo
 

One regret, dear world,
that I am determined not to have
when I am lying on my deathbed
is that I did not kiss you enough.
 
- Hafiz

Hvad kunne være vigtigere nu i vores tid end at elske Kloden og alle dens livsformer?
Hvad kunne være mere meningsfuldt end at vi mennesker lever i udveksling med Helhedens væsen, i respons på Det i os selv og hinanden?

Vi kan ikke ville kærligheden, men vi kan være villige til at lytte til det der er rent og udelt. Inderst inde, bag om alle tanker og forestillinger, er der en tidløs viden af vores fælles enheds natur. Den kan vi have tillid til. Når hjertet og kroppen hviler ufravigeligt i dets sande grund, strømmer kærligheden spontant. Ikke som betinget kærlighed, ikke som romantisk kærlighed, ikke som kærlighed der elsker nogen og ikke andre, men som åbenhed for det inderste i alle.

Kun kærligheden til det inderste kan opløse frygt, had og adskillelse. Det er når vi indtager vores ståsted i det der ikke kommer og går, at vi får mod til at møde frygten og til at stå oprejst midt i verdens mørke. Lyset i det inderste lægger ingen afstand til
mørket, hverken i ens egen psyke eller i den kollektive psyke, det ser og omfatter blot alt som det er.

I hjertets klare seen forvandles alt hvad øjet falder på. Her bliver det virkeligt, at man trygt kan lade sig selv og verden gå og genopstå, her kan man af hele sit væsen kysse verden farvel hver dag; for her genkendes det, at i et sådant uforbeholdent kys er selve det evige Liv.

........

Kroppens naturlige bevægelsesflow er en integreret del af undervisningen.
Vågenhed i sanser, åbenhed i følelserne, stilhed og klarhed i det mentale.
Tilsammen er de afgørende for fuld embodiment.


Tider:Onsdag d. 30. marts - søndag d. 3. april 2022
Start onsdag kl 11 – slut søndag kl 15
Underviser: Madhurima
Sted:Inspirationscenteret Maribo, Hunseby Kirkevej 13, 4930 Maribo
Pris:6800 kr. Prisen er for indkvartering på dobbeltværelse. Enkeltværelse kan ønskes mod ekstra betaling.
Depositum:0 kr.