Hjertets opvågning

5-dages retreat på Fyn
 

Når hjertet er tomt for selv
er det fuldt af kærlighed og visdom.
 
I genkendelsen af kærlighedens kilde frisættes hjertet fra det adskilte selvs afgrænsning og bliver som en åben himmel. Her kender kærligheden ingen grænser, for den er Kildens egen udstråling, allestedsnærværende og velsignende.

Kærligheden der strømmer fra det Inderste opløser adskillelsen mellem lys og mørke, mellem ånd og krop, mellem højt og lavt, mellem inde og ude, og afdækker livets sande dybe sammenhæng.

I takt med at evnen til at hvile i åbenheden bliver mere og mere stabil, gennemtrænges hele ens hjerte og krop af vågent nærvær. Og det ændrer ens perception af virkeligheden radikalt. Man ser hvordan det adskilte selvs perspektiv har stået på hovedet. Det man frygtede og forsøgte at holde ude, viser sig at være nøglen til ens dybere integration. Det man længtes efter og forsøgte at drage til sig, viser sig at leve inderst i ens eget hjerte.

For det vågent hvilende hjerte er det reelt muligt at stå midt i al menneskelig smerte, ubehag og ængstelse uden at vende sig væk fra det Inderste. I resonansen med Kilden bliver følelsen af ubærlighed overstrålet af det der allerede og altid bærer alt. Et vågent hjerte genkender det der inderst inde aldrig lider, fordi det hviler i Kilden.

I bevidsthedens frihed fra identifikation udvikles en åndelig stamina hvor smertelige omstændigheder ikke længere afføder adskillelse og selvbeskyttelse, men derimod en intelligent medfølende respons der skaber en dybere forankring i det der ikke kommer og går.

........

Kroppens naturlige bevægelsesflow er en integreret del af undervisningen.
Vågenhed i sanser, åbenhed i følelser, stilhed og klarhed i det mentale.
Tilsammen er de afgørende for fuld embodiment.

........

 
Angående overnatning:
Hvis man på forhånd ved hvem man evt ønsker at dele værelse med, bedes man angive det ved tilmelding. Angiv dine overnatningsønsker i kommentarfeltet i Tilmeldingsformularen herunder.
Man er velkommen til at ankomme dagen før, en ekstra overnatning koster 350 kr; man bedes da kontakte Stenstruplund direkte på mail kurser@stenstruplund.dk


Tider:Onsdag d 18. oktober – søndag d 22. oktober 2023. Start onsdag kl 11 – slut søndag kl 14
Underviser: Madhurima
Sted:Stenstruplund Kursuscenter, Jernbanevej 2, 5771 Stenstrup
Pris:7.175 kr. for indkvartering på dobbeltværelse. Enkelt-værelse: 8.225 kr. Flersengs-værelse (max 4 pers. med hver sit "eget rum"): 6.225 kr.
Depositum:0 kr.