Sandhedens grund
3-dages kursus i Hellerup
I erkendelsen af vores inderste natur opløses troen på den eksistentielle adskilthed og alt falder til hvile i lysende fred og kærlighed. Dette er livets virkelige mirakel: at vi er skabt ud af en absolut urokkelig sandhedsgrund som overstråler den individuelle afgrænsning og viser os vores forbundethed med alle levende væsener.
Kun i stilhedens levende strøm bliver vi i stand til at skelne mellem sandhed og illusion. For kun her kan vi få øje på hvor vi fortsat investerer energi i selvets håb og drømme og dermed ubevidst genererer forestillingen om adskillelse og den deraf følgende ængstelse og oplevelse af mangel.
Når vi i nuets nærvær er lydhøre alene for det Inderste, vækkes bevidsthedens stille ild, hjertet kommer til live, og der opstår en vågenhed i alle sanser som bringer en dyb ro i nervesystemet og i hele kroppen. For hver gang vi lader os absorbere ind i det inderste væsens grund bliver vi til på ny. At være sammen i denne hellige nærværelse højner den kollektive bevidsthed og opløfter enhver der deltager. Gennem vores åbne hjerter legemliggøres den kærlighed der uophørligt strømmer fra det Inderste og i dens forenende impuls modnes vi som sande mennesker.
........
Kroppens naturlige bevægelsesflow er en integreret del af undervisningen.
Vågne sanser, åbenhed i følelser, stilhed og klarhed i det mentale;
tilsammen er de afgørende for sand embodiment.
........
KURSET ER OVERTEGNET. Der er lukket for flere tilmeldinger.
Tider: | Fredag d. 6. – søndag d. 8. december 2024 Tidspunkt fredag kl 14-20, lørdag kl 10-17, søndag kl 10-15 |
Underviser: | Madhurima |
Sted: | Hellerup Sognegård, Margrethevej 7, 2900 Hellerup |
Pris: | 2.600 kr Studiepris til unge: 1300 kr. |
Depositum: | 0 kr. |